Hvad er Simba Prisen?
Simba Prisen er Danmarks eneste awardshow dedikeret til at hylde danske social media content creators. Prisen er skabt med én mission: At hylde og fremme det gode og værdifulde content på de sociale medier – dét, der gør verden sjovere, klogere, varmere og vigtigst af alt: mere menneskelig – og at fejre de dygtige content creators, som står bag. Simba Prisen fejrer de content creators, der gør en forskel!
Hvad betyder Simba egentlig?
Klik her for at afspille!
Historien bag Simba Prisen
Simba Prisen blev skabt af Mia Marslew, Jasmin Lind og Mika Schultz, og siden den første prisuddeling i 2023 har eventet vokset sig større og vildere for hvert år.


Fra 2025 føres stafetten videre af CEO Mia Marslew i samarbejde med FirstGrade – med Eiqu Miller som Creative Director & CMO og Jesper Mortensen som CFO & Partnership Manager, og de vil i fællesskab – sammen med resten af FirstGrade-teamet og et passioneret crew – arbejde passioneret imod at gøre Simba Prisen til den bedste oplevelse for både creators og publikum samt til den ultimative hyldest til content creators og deres community.
Holdet bag

Mia Marslew
Mia Marslew (33) er cand.mag. i Film- og medievidenskab, har en baggrund fra TV-, video- og influencer-branchen, og er indehaver af Marstudio - et YouTube-videoproduktionsselskab. Mia er Co-founder af samt CEO og eventchef i Simba Prisen.

Eiqu Miller
Eiqu Miller (33) er Co-founder af og Creative Director hos FirstGrade, som designer og producerer tøj, YouTuber-merchandise og events, og dertil har han været YouTuber og rapper i snart 20 år. ‘Q’ er Simba Prisens nye CMO og Creative Director.

Jesper Mortensen
Jesper Mortensen (35) er Co-founder af og direktør i virksomheden FirstGrade, som designer og producerer tøj, YouTuber-merchandise og events, og dertil er han jyde med stort J. Jesper er Simba Prisens nye CFO og Partnership manager.
Sådan finder vi vinderne
Første afstemningsrunde
11. juli 2025
Fase 1: Alle kan indsende bud på, hvem man synes fortjener at blive nomineret til årets Simba Priser. Nomineringsafstemningen er åben i én måned fra 11. juli 2025 herinde på siden. OBS: Man kan ikke stemme på Jasmin Lind og Mika Schultz samt Eiqu Miller og FirstGrade, da de er medejere af Simba Prisen.
Første afstemningsrunde slut
11. august 2025
Fase 2: Efter en måned lukker nomineringsafstemningen. De fem content creators med flest stemmer i hver kategori bliver nomineret til Simba Prisen 2025. Ved nogle af kategorierne vil forskellige juryer (bestående af fageksperter) dog udvælge de fem nominerede - set med fagbriller - baseret på brugernes top 15 nomineringer. OBS: Hver creator kan maximalt blive nomineret i to kategorier pr. år. Såfremt en creator ligger i top fem i flere end to kategorier, vil creatoren blive nomineret i de to kategorier, hvor denne har modtaget flest stemmer - dog vil kategorien Årets Content Creator altid trumfe, da denne er Simba Prisens største pris. Dertil vil alle nomineringer blive vurderet med faglige briller, således at vi sikrer os, at alle nomineringer passer ind i de enkelte kategorier (f.eks. vil en creator blive sorteret fra i kategorien ‘Årets Gamer’, hvis denne ikke laver gaming-indhold).
Anden afstemningsrunde
12. september 2025
Fase 3: Årets nominerede afsløres, og den endelige afstemning åbner. Det sker d. 12. september 2025. Herefter har hele Danmark én måned til at stemme på, hvem de synes fortjener at løbe med årets Simba Priser i de forskellige kategorier.
Anden afstemningsrunde slut
12. oktober 2025
Afstemningen lukker d. 12. oktober 2025, og vinderne af årets Simba Priser afsløres under prisuddelingen til Simba Prisen 2025 d. 18. oktober 2025, som afholdes i Royal Stage i Hillerød, og sendes live på din skærm.
SKAL DU/I VÆRE EN DEL AF SIMBA PRISEN 2025?
Simba Prisen samarbejder med nogle af Danmarks førende virksomheder og samler på samarbejdspartnere / sponsorere, som i fællesskab med Simba Prisen vil kunne skabe en unik oplevelse for showets gæster og seere.
Vi tilbyder bl.a. vores partnere og sponsorere synlighed på vores platforme samt eksponering under selve eventet og showet.
Hvis dette kunne være interessant for jeres virksomhed, kan I kontakte os via mail eller telefon for at få en uforpligtende snak om, hvordan jeres brand kan blive aktiveret i forbindelse med Simba Prisen 2025 og komme i direkte kontakt med vores attraktive målgruppe.
